Nature Energy vil producere biogas i hele verden

Vi vil spille en markant og aktiv rolle i omstillingen af hele verdens energiforbrug

 

Det internationale udsyn fylder mere og mere hos Nature Energy, og allerede i dag ejer og driver vi et biogasanlæg i Holland og et i Frankrig foruden vores 13 anlæg i Danmark. Derudover har vi taget det første spadestik til et biogasanlæg i Frankrig, og vi vil i de kommende år investere milliarder i at bygge biogasanlæg i Quebec, Canada, sammen med Énergir. Og vores ambitioner er større endnu.

 

Den globale klimaudfordring kræver nye tiltag – og derfor vil vi hos Nature Energy udbrede kendskabet til biogas over hele verden og bidrage til at løse den globale klimaudfordring.

 

Gennem årene har Nature Energy udviklet sig til at være en vigtig aktør i den grønne omstilling, og vi oplever stor interesse og efterspørgsel på biogasanlæg på det internationale marked. Derfor er vores ambitioner også at investere i nye, storskala biogasanlæg i flere europæiske lande og i Nordamerika.

 

Forretningsmodellen for Nature Energy er født global, da vores biogasanlæg som udgangspunkt er designet til at kunne placeres og drives alle steder i verden.

 

Når Nature Energy træder ind i et lokalsamfund, vægtes det positive samarbejde med de lokale landmænd, virksomheder og borgere højt. Nature Energy bruger eksempelvis de lokale landmænds husdyrgødning, tager lokalindustriens og borgernes affald ind og omdanner det til klimavenlig biogas. Samtidig er det vigtigt for os, at vi ansætter medarbejdere lokalt nær vores anlæg. På den måde går Nature Energys vækst hånd i hånd med væksten i de lokalsamfund, vi befinder os i.

 

I Nature Energy er vi begyndt på vores internationale væksteventyr, og rejsen er langtfra slut endnu.