02/09/2020

Er du nabo til det nye biogasanlæg i Glansager? Så læs med her

I oktober åbner biogasselskabet Nature Energy et nyt biogasanlæg i Glansager. Her kan bioaffald fra Sønderborgs borgere, gylle fra landbruget og affald fra industrien omdannes til grøn og klimavenlig biogas til gavn for den grønne omstilling.

 

Da anlægget lige nu er i sin opstartsfase, kan der opstå lugtgener i områderne nær anlægget. Dette er en normal del af processen, og Nature Energy forventer, at lugtgenerne vil aftage i løbet af efteråret og være væk omkring årsskiftet. I midten af september vil anlægget desuden levere den første lokalt producerede biogas til gasnettet. 

 

Har du spørgsmål til anlægget, eller er du nysgerrig efter at vide mere om produktionen af den klimavenlige biogas, skal du være meget velkommen til at skrive til os på mail: kontakt@natureenergy.dk. Så vender vi tilbage hurtigst muligt.

Kontakt

E-mail: kontakt@natureenergy.dk
Region: DK